Kapitel 1 - Generelle betingelser
§ 1 Bestemmelserne finder anvendelse mellem Partium og for hvem, der har lejet inventar fra Partium ApS.
Stk. 2. Bestemmelserne finder ikke anvendelse, såfremt der positivt aftales bestemmelser mellem udlejer og lejer, der fraviger gældende lejebetingelser.
Kapitel 2 – Bookning og fragt
§2 Partiums ugekalender starter søndag og slutter lørdag.
Stk. 2 Ugestart og ugeslut flyttes til mandag-søndag, såfremt inventaret bestilles til en søndag.
§3 Bookning kommunikeres direkte med Partium. En ordre påkræver lejerens navn, adresse, telefonnummer og email. Ordren kan anses som effektueret, når Partium positivt har givet accept for ordren via email med faktura og nødvendig forudbetaling og/eller depositum er modtaget hos Partium.
§4 Partium har pligt til at fragte det ønskede produkt, hvis lejeren har bestilt dette. Fragt defineres alene som kørsel, og lejer har derfor selv pligt og ansvar for at transportere produktet til og fra bilen ved både levering og afhentning. Det kan ikke forventes, at Partiums chauffør hjælper til, om end det altid forsøges af servicemæssige hensyn.
§5 Partium har pligt til at have leveret det bestilte produkt rettidigt. Ved rettidigt levering forstås på den bestilte dato senest kl. 10. Dette finder dog ikke anvendelse ved bestilling af festtelt, hvor rettidig bestillingstidspunkt vil være senest kl. 10 dagen forinden bestillingsdatoen.
Partium bestræber sig dog altid på at være fleksibel, og er dit arrangement tidligt, så vil Partium forsøge at gøre det bedste for, at dit bestilte produkt leveres, så det kan bruges rettidigt. Det er dog vigtigt, at Partium får denne information hurtigst muligt, da det skal tilpasses køreplan mm
§6 Partium har mulighed, men ikke pligt, for at afhente produkter fra kl. 8 den efterfølgende dag. Dette finder dog ikke anvendelse ved bestilling af festtelte, hvor Partium i stedet har ret, men ikke pligt, for at at afhente produktet fra kl. 8 2 dage efter bestillingsdatoen.
§7 Varer skal returneres på samme måde, som de er modtaget. En stor del af vores inventar leveres på paller, og skal derfor returneres på den samme palle. Varen må som udgangspunkt ikke gå væsentligt ud over pallens længde og bredde. Såfremt dette ikke overholdes, vil lejer blive opkrævet for en ompakning af varen, når denne er retur. Bemærk særligt at telte, gulv og hoppeborge vil kræve 2 personers arbejde a 30 min. varighed ved ompakning til en gældende timesats på kr. 500 inkl. moms.
Stk. 2 Eventuelle ekstra omkostninger i forbindelse med ukorrekt klargøring påfalder lejeren. Ekstra omkostninger kan eksempelvis - men ikke udtømmende - være ekstra arbejdstid, kørselsomkostninger, specieltransport samt følgeskader mm. på inventar.
§8 Lejer har mulighed for at bistå fragten selv.
Stk. 2. Partium bestemmer tidspunktet for, hvornår produktet kan afhentes, og lejer vil modtage information senest 3 dage før arrangementet. Har lejer eksempelvis et arrangement lørdag, så vil lejer senest tirsdag kl. 23:59 have modtaget information om mulighed for at hente.
Stk. 3. Partium skal både have forevist og modtaget et billede med gyldigt billedlegitimation på den, som lejer produktet, og denne person skal også være til stede ved afhentning. Partium vil også fremsende et særskilt dokument med informationer og aftale omkring selvafhentning på email. Denne skal være medbragt og underskrevet ved afhentning til Partium. Ønsker lejer også selv en udgave, så sørger lejer for at printe to eksemplarer ud.
Stk. 4. Ved selvhent har Partium mulighed for at opkræve ekstraordinært depositum
Stk. 5. Aflevering skal ske til Partium den efterfølgende dag, som udgangspunkt kl. 8, medmindre andet aftales særskilt. Såfremt der er forsinkelse, hvorpå Partium ikke kan afvente situationen, påhviler der lejer en ekstra omkostning svarende til en dags ekstra leje af udstyr.
Stk. 6 Inventaret overdrages til lejer ved afhentning og overdrages retur til Partium ved aflevering. Lejer har derfor ansvaret i mellemværende periode for inventaret, og er ansvarlig efter Partiums erstatningsprisliste for skader og mangler jf. §11. Lejer er erstatningspligtig jf. §11, stk. 3 ved afhentning. Partium kan - ved lejers forespørgsel - tilbyde en test af produktet ved afhentning.
Kaptiel 3 – Betalingsbetingelser og annullering af ordre
§9 Bookning foretages enten pr. mail eller anden kommunikation som eksempelvis Facebook. Partium skal ved bookning have navn, adresse, email og telefonnummer oplyst. Ordren kan anses som effektueret, når Partium positivt har givet accept for ordren, og Partium har modtaget nødvendig forudbetaling og/eller depositum.
Stk. 2. Depositum returneres umiddelbart inden for 10 hverdage fra inventaret er afhentet/leveret retur til Partium.
Stk. 2. Partium har mulighed for at ophæve aftalen, såfremt det bookede produkt eksempelvis er blevet beskadiget af tidligere lejer, og derfor ikke har mulighed for at levere det ønskede produkt. Partium har dog tilknyttet sig et samarbejde med andre udbydere, hvori Partium vil have mulighed for at henvise til anden udbyder.
§10 For privatkunder skal betaling ske senest ved leveringstidspunktet. Det er muligt at betale i forvejen, men Partium skal have modtaget betaling, når produktet leveres og overdrages til lejer.
Betales der igennem bankoverførsel, så er det vigtigt, at beløbet er indgået på Partiums bankkonto inden levering, og det anbefales dog derfor, at dette gøres mindst 3 hverdage i forvejen, så der ikke opstår unødige risici.
§11 For erhvervskunder vil betaling ske via udstedelse af faktura.
Stk. 2. Overskridelse af betalingsdato vil/kan medføre til rykkergebyr efter gældende lovgivning.
§12 Lejer har mulighed for at annullere sin ordre. Ved en annullering af ordre skal Partium have dette fortalt skriftligt. Ved annullering er opkrævede forudbetaling gået tabt for lejer. Har lejer bestilt teltpakker og lingende, hvor der opkræves depositum, da har Partium mulighed for at opkræve et afmeldingsgebyr på kr. 500,-
Stk. 2. Annlluering kan ikke finde sted, såfremt overdragelse til lejer er forekommet.
Kaptial 4 – Lejebetingelser og erstatningskrav
§13 Lejer er ansvarlig for produktet under hele lejeperioden. Lejer har derfor også pligt til at holde det lejede inventar under opsyn frem til afhentning.
Stk. 2. Lejer modtager en guide for hvert produkt, hvor dette findes nødvendigt for anvendelse. Det er til hver en tid lejers pligt at overholde denne guide, som ikke må afviges. Såfremt lejer fraviger gældende guide, kan de blive erstatningspålagt efter stk. 5.
Stk. 3. Partium har som udgangspunkt leveret et produkt, der virker efter hensigten. Lejer har derfor selv pligt til at teste produktet ved levering. Lejer er derfor selv forpligtet til at kontrollere det udlejede inden det tages i brug. Eventuelle mangler skal derfor nævnes til Partium ved levering. Partium er ikke ansvarlig for mangler eller skader, der forekommer, efter produktet er leveret, og lejer er erstatningspåkrævet efter stk. 5.
Stk. 4. Partium har pligt til at overholde gældende bestemmelser i produktansvarsloven, men kan ikke stilles til ansvar for skader, som ikke er relateret til en direkte mangel på produktet.
Stk. 5. Har lejer misligholdt produktet efter udleveret guides, udøvet hærværk på inventar eller på anden vis ikke kan returnere det lejede produkt uden mangler eller skader, påhviler der lejer erstatning for forventet reparationsomkostninger. Er produktet totalbeskadiget eller ikke kan leveres retur påhviler der lejer erstatning til Partium til en nyerhvervelse af det bestilte produkt. Det er til hver en tid Partiums tekniske afdeling, der som udgangspunkt estimerer omfanget af skaden. Lejer vil, men for egen regning, have mulighed for at få eventuelle skader undersøgt efter Partiums vurdering. Gældende erstatningspris findes på Partiums hjemmeside.